查看文章

’Fake News’ er et begreb, der har fundet en fast plads i almindelige borgeres ordforåd både herhjemme og i udlandet. Interessen for falske nyheder opstod for alvor i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor journalister verden rundt gik til angreb på udsagn og påstande fremført af den republikanske præsidentkandidat Donald Trump. Her udspillede sig en krig om fakta, hvor’faktatjek’blev journalisternes skarpeste våben i kampen om sandhedsværdien af præsidentkandidatens udtalelser. Donald Trump tog selv aktiv del i kampen og fremsatte fx anklager mod ellers anerkendte nyhedsmedier som CNN.

Det blev startskuddet til en tid, der ofte italesættes som en postfaktuel verden præget af falske nyheder og alternative fakta. Naturligvis handler debatten om mere og andet end den amerikanske præsidentvalgkamp, og både journalister og akademikere vurderer således samfundet til mere grundlæggende at være karakteriseret af” posttruth”(Davies 2016; Harsin 2015; Levitin 2017), som Oxfords University Press’ ordbog i 2016 kårede til’årets ord’. Denne samtidsdiagnose fører til helt centrale spørgsmål vedrørende politikformulering og beslutningstagning anno 2018: Hvad er falskt eller sandt; fakta eller fiktion? Er falske nyheder en ny og truende samfundsproblematik, der har konsekvenser for den offentlige demokratiske debat? Hvilke informationer kan beslutningstagere stole på, og hvilken rolle har videnskaben i samfund, hvor mis-og desinformation er hverdagskost?