Metode

For at få adgang til patienternes subjektive tanker og beskrivelser om død og efterliv er der gennemført et kvalitativt studium med 12 semistrukturerede interviews. Forskningsmetode og-design er udført i overensstemmelse med Interpretative Phenomenological Analysis (IPA). IPA er en kvalitativ metode, som tager afsæt i en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang, der fokuserer på beskrivelse og fortolkning af datamaterialet (22). IPA som undersøgelses-og analysemetode er optaget af, hvordan mennesker finder mening i deres livserfaringer. Eksempelvis hvordan enkeltpersoner opfatter de særlige situationer, de står over for, og hvordan man kan forstå indholdet og kompleksiteten af de betydninger, som individerne bruger til at skabe mening i deres livssituation (22). IPA vurderedes derfor som en passende metode til at undersøge terminale patienters tanker og tale om død og efterliv.

Datagenereringen fandt sted i perioden august 2017-november 2018. Patienter til interviews blev valgt i samråd med personalet på hospice, blandt andet begrundet i fysisk og mentalt overskud til samtale. På baggrund af etiske overvejelser skulle patienterne opfylde inklusions-og eksklusionskriterier. Inklusionskriterierne var: patienter på hospice. De skulle frivilligt vælge at deltage efter at have modtaget information om undersøgelsen. Eksklusionskriterierne var: personer, der led af en forvrænget opfattelse af virkeligheden, alvorlige kognitive eller hukommelsesproblemer, eller personer, der af personalet blev vurderet til at være for svækkende fysisk eller