Spørgsmålet om, hvorvidt vi bebor mangfoldige verdener eller ej, er spændende. Det er dog også temmelig besynderligt, for hvordan skulle man dog kunne afgøre det? Det fremstår umiddelbart som et metafysisk problem, der hverken kan besvares med teoretiske eller empiriske midler. En tilsvarende ambitiøs debat finder vi i matematisk filosofi. Mellem 1910 og 1913 publicerede Alfred North Whitehead og Bertrand Russell Principia Mathematica (Whitehead & Russell 1910-1913). På baggrund af en antagelse om, at der findes én entydig matematisk verden, forsøgte de at angive principper, hvorfra man ville kunne udlede alle andre sandheder. Imidlertid fulgte Kurt Gödel i 1931 op med sine „ufuldstændighedsteoremer “, der sagde, at et formelt system ikke både kan være konsistent og komplet, og at intet system kan bevise sin egen konsistens (Gödel 1962 [1931]). I denne artikel hæver vi blikket fra matematisk filosofi, men inspireres af Gödels antagelse om, at spørgsmålet om, hvorvidt der findes mangfoldige verdener eller ej, ikke lader sig besvare én gang for alle. Vi er i den privilegerede position at skrive efter at have studeret den oprindelige diskussion for og imod tesen om mangfoldige verdener. Som udgangspunkt er vi sympatisk indstillet over for denne idé, men fastholder altså, at spørgsmålet er uafgørligt. Denne indstilling udspringer af vores placering i amoderne videnskabsog teknologistudier (science and technology studies eller STS).

At spørgsmålet er uafgørligt, betyder ikke, at det er omsonst at beskæftige sig med, men derimod at det per definition er åbent. Vi finder spørgsmålet om mangfoldige verdener væsentligt at diskutere, blandet andet fordi aktuelle positioner knytter an til forskellige analytiske og metodiske strategier og vægtninger, for eksempel i forhold til hvad en etnografisk undersøgelse indebærer, fokuserer på, og hvilken udsigelseskraft den kan siges at have. Men sådanne implikationer er ikke altid nemme at få blik for. Som det vil fremgå nedenfor, kan forskellige konklusioner drages af enslydende svar på spørgsmålet, mens ens svar kan lede til